Kvalitetsleder til Munkebo Seafood
Har du passion for fødevaresikkerhed og kvalitetsstyring? Kan du forestille dig at arbejde i en international virksomhed med aktiviteter i Danmark, Skotland, USA, Frankrig og på Færøerne? Bakkafrost søger en ambitiøs og fagligt stærk Kvalitetsleder til vores konservesfabrik i Munkebo. Du får en central rolle i at sikre og udvikle kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøstandarder (QESH) i tråd med både myndighedskrav og Bakkafrosts koncernstandarder.
Stillingen
I virksomheden i Munkebo producerer vi forskellige kvalitetsfiske- og suppekonserves med flere internationale certificeringer så som IFS, GLobalGAP, ASC m.m.
Som Kvalitetsleder får du det overordnede ansvar for virksomhedens kvalitetsstyringssystem (QMS), fødevaresikkerhed og certificeringer, samt miljø- og arbejdsmiljøindsatsen på fabrikken i Munkebo.
Du bliver en del af et tværnationalt QESH-samarbejde og arbejder tæt sammen med relevante funktioner i koncernen.
Stillingen er et vigtigt bindeled mellem lokal produktion og koncernens QESH-struktur. Du forventes at sikre overensstemmelse, datarapportering og fælles standarder.
Arbejdsopgaver
Stillingen er alsidig og udfordrende med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Som Kvalitetsleder får du selvstændigt ansvar for virksomhedens samlede kvalitetsstyringssystem og fødevaresikkerhed, samt miljø og arbejdsmiljø.
Dine hovedopgaver kommer blandt andet til at være:
· Lede og udvikle kvalitetsstyringssystemet (QMS) i henhold til gældende lovgivning og standarder
· Udarbejde og præsentere ledelsens evaluering af kvalitetssystemet
· Sikre korrekt implementering og vedligeholdelse af HACCP-systemet
· Drive og vedligeholde kvalitetsstyringssystemet i henhold til IFS, HACCP og gældende lovgivning
· Udarbejde og vedligeholde auditplan samt gennemføre interne og eksterne audits med opfølgning på afvigelser
· Varetage myndighedskontakt, certificeringsprocesser og dokumentation
· Udarbejde dataanalyser, følge op på KPI’er og præsentere resultater for ledelsen
· Samarbejde med koncernens QESH-funktion om strategi og implementering
Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og baggrund inden for fødevareområdet, f.eks. inden for fødevareteknologi, bio- eller procesteknologi, eller lignende.
Det er en fordel, hvis du har:
· Erfaring med kvalitetsledelse i fødevareindustrien, gerne med fisk eller konserves
· Indgående kendskab til HACCP, fødevarestandarder og dokumentation
· Erfaring med kvalitetsstyringssystemer samt gode IT-færdigheder
Som person er du struktureret, analytisk og detaljeorienteret. Du er proaktiv og beslutningsdygtig med stærke kommunikationsevner på alle niveauer. Du arbejder systematisk og har en praktisk (hands-on) tilgang til kvalitetsarbejdet. Du trives med at være synlig i produktionen og kan motivere medarbejdere til at følge kvalitetsprocedurer. Du behersker dansk og engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt.
Det er vigtigt, at dine værdier stemmer overens med vores grundlæggende virksomhedsværdier: at være ansvarlig, vise respekt samt være ihærdig, effektiv og fremadrettet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 15.10.2025.
Ansøgning
Send din ansøgning via knappen nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group QESH Director Anna Johansen, på e-mail: anjo@bakkafrost.com eller +298 235020. Har du spørgsmål til Munkebo Seafood som organisation er du velkommen til at kontakte General Manager Michael Karlsen på +45 20443777 eller på e-mail: mk@munkeboseafood.dk
Om Bakkafrost og Munkebo Seafood
Bakkafrost er den største lakseopdrætsvirksomhed på Færøerne. Koncernen har en komplet værdikæde fra foder, lakseyngel og lakseopdræt, slagtning, færdigvareproduktion til salg. Selskabets hovedkontor er på Glyvrar på Færøerne. Bakkafrost har derudover aktiviteter i Skotland, USA, Danmark og Frankrig. Med omtrent 45 årsværk i Munkebo, Danmark, producerer vi forskellige kvalitets fiske- og suppekonserves med flere internationale certificeringer.